Dejligt feriehotel, som ligger i centrum af byen; venligt personale, som dog kun taler meget lidt engelsk – chefen dog lidt mere.
Parkering finder sted på havneområdet, hvor i øvrigt alle øvrige turister også må parkere. Receptionisten oplyste på forespørgsel, at der ikke ville være sikkerhedsrisiko i forbindelse med parkering her.
Af og pålæsning af bagage finder sted lige uden for hotellet, hvor plads måtte være ledig – ikke helt efter reglerne, men accepteres. Parkeringen på havnen var ikke et problem for os.
Fint morgenbord, som serveres – og hotellet har restaurant; menukortet var dog ikke umiddelbart tilgængeligt. Der er dog utroligt mange restauranter i byen. En glimrende bar/cafe findes på torvet lige uden for hotellet.
Byen er en fiskerby samt ikke mindst turistby. Hele området er meget turistet – men ”kun” spanske. Trafikken på kystvejene er langsom, i givet fald benyttes den store hovedvej til og fra området. Hele det vestlige Galicien er forbavsende meget befolket (overraskede os), meget få udenlandske turister sås – juli 2011.